flowers-g95ede26c6_640

Mini-retræte: Åndelig Robusthed i Usikre Tider



Dato: lørdag d. 12. november 2022
Tid : 10:00 - 16:30
Sted: Brahma Kumaris, Århus
Ålborggade 22, 3. tv.
8000 Aarhus



Vi holder denne mini-retræte på vores meditationscenter i Aarhus lørdag den 12. november kl.10-16.30.

Vi ser aktuelt omkring os i verden, at mange ting – herunder jo vores natur/klima – er under voldsom forandring, og at mange support-systemer, som vi tidligere har kunnet regne med i større grad, nu virker til at falde lidt fra hinanden eller i hvert fald være mindre pålidelige.

Som mennesker i Vesten er de fleste af os tilbøjelige til i meget høj grad at bero på ydre sikkerhed, stabilitet og komfort, for at føle os trygge og godt tilpas indvendigt. Så hvad gør vi, når vi ser disse vakle?

Vi vil denne dag sammen udforske hvilke tilgange, metoder og ‘våben’ vi som mennesker har til rådighed for at kunne forblive trygge og velfungerende i usikre tider, og måske endda gå styrkede igennem det – med andre ord, hvordan vi gradvist i højere grad kan opbygge et solidt spirituelt fundament for vores tryghed i tilværelsen.

Retræten er både for nye og gamle kursister hos os.

Dagen vil indeholde:
– Masser af fælles meditation
– Oplæg ved erfarne undervisere
– Dialog og reflektion
– Lækker vegetarisk frokost og forplejning i øvrigt

Deltagelse er gratis men donationer meget velkomne på mobile pay 138439 eller i donationsboksen på centret.

 


Deltagelse gratis


Tilmelding

Der er lukket for tilmelding.