media1

Medier

 

“Images and Voices of Hope” (IVOH)

“IVOH gav mig fornyet entusiasme for mit arbejde inden for medieverdenen. Det hjalp mig til at indse, at alt hvad vi gør har indflydelse på verden. Sommetider mangler der en forbindelse mellem vort arbejde og vore højeste idealer. Min nuværende tilgang er baseret på tanken om, hvordan en historie eller et program kan skabe en positiv forandring i den måde folk tænker på: Dette har forandret min måde at skrive og producere på.” – Meredith Porte, Producer/Host, WLRN Public Television, Miami, Florida.
IVOH er et globalt samtaleinitiativ, som har til formål at forbinde og udvide netværket af journalister, kunstnere og professionelle mediefolk, som anser deres arbejde i medieverdenen for at være et middel til at viderebringe håb for fremtiden.
Den første samtale med medieverdenen fandt sted i New York i juni 1999. Siden da har IVOH sammenkaldt professionelle inden for medieverdenen i byer over hele verden for at overveje den påvirkning, som offentlige billeder og historier har på samfundet. Med en Appreciative Inquiry-baseret dialog fokuserer deltagerne på, hvordan vor tids betydningsfulde historier og problemstillinger kan bruges til at opbygge mod og handlekraft i kulturer, hvor folk oplever en stigende grad af hjælpeløshed og afmagt.
Hjemmesiden er www.ivohhope.org

IVOH sessioner

Typiske IVOH sessioner søger at:
• Styrke mediernes rolle som agenter for en bedre verden
• Udvide bevidstheden om de valg, mediefolk træffer, som øger den offentlige tillid, genererer konstruktiv betydning og forstærker menneskers håb. Dermed styrkes menneskehedens evne til at handle livsbefordrende.

“Ord skaber verdener. Billeder skaber verdener. Vi forstår, at vi, når vi skaber og viderebringer historier og billeder om mennesker og begivenheder i verden, ikke blot rapporterer det der sker i verden, vi er også med til at skabe denne verden. De ord og billeder, vi vælger at fortolke verden med, repræsenterer ikke “absolut sandhed”, men er blot en forklaring på de begivenheder, som finder sted i verden. Vi tror på, vi alle besidder kraften til at skabe en ny og bedre verden for menneskeheden.” – Judi Rodgers, Executive Director, Center for Business as Agent for World Benefit, Weatherhead School of Management, Case Western Reserve University og Founding Director, Images and Voices of Hope.

IVOH partnere

• Institute for Advanced Appreciative Inquiry på Case Western Reserve University
• The Visions of a Better World Foundation
• The Brahma Kumaris World Spiritual University