kvinder

Kvinder og spiritualitet

“Four Faces of Woman”

“Meget beroligende, meget opløftende. Transformerende. Jeg er så taknemmelig for, at jeg er kommet i forbindelse med mit dybe, forladte selv, at jeg har gjort personlige opdagelser, som vil heale mig, give mig kraft og tillade mig at tilgive mig selv og andre. Mit lettere og mere strålende selv er blevet genopdaget og næret.” – Amanda, Four Faces of Woman, Toronto 2002.

I workshops af en dags varighed eller på weekend retreats opmuntrer Four Faces of Womandeltagerne til at udforske symbolikken i de fire “ansigter”, som har karakteriseret kvinder og deres rolle i samfundet gennem tiderne – identiteter lagret i det underbevidste sind, som i dag påvirker enhver kvindes selvopfattelse. Det evige ansigt symboliserer uskyldighed og renhed; det traditionelle ansigt symboliserer sikkerhed og beskyttelse; det moderne ansigt symboliserer søgen og stillen spørgsmål; og shakti-ansigtet symboliserer kraft, selvrespekt og transformation (shakti er et indisk symbol for de kvindelige aspekter af den guddommelige kraft).

Baggrunden for “Four Faces”

Fra første færd har man i Brahma Kumaris løbende udforsket lederevner, som indbefatter kvindelige principper og alligevel går hinsides dem; ledelse som ikke er bundet af køn eller indblander køn, men ledelse som indbefatter alle sjælens såkaldte “maskuline og feminine” egenskaber.

I 1996 blev der afholdt en række internationale møder, retreats og dialoger rundt omkring i verden under Four Faces of Woman banneret. Den første af disse begivenheder fulgte efter Brahma Kumaris’ deltagelse i Wisdom in Action, FN’s fjerde verdenskonference om kvinder afholdt i Beijing i 1995. Adskillige større Four Faces programmer er siden blevet holdt rundt omkring i verden, fra New York til Sydafrika, med stigende fokus på det fjerde ansigt, shakti-ansigtet.

For tiden afholdes der med jævne mellemrum mindre møder forskellige steder i verden for at skabe et miljø, hvor transformation og inspiration kan finde sted. Disse møder er den usynlige tråd, som forbinder os, mens vi transformerer verden gennem kraften af kærlighed, tolerance, samarbejde og ydmyghed.

“Four Faces”: Formålet og atmosfæren
Hensigten med Four Faces retreats og programmer er at hjælpe kvinder med at vokse åndeligt – ved at genopdage deres sande værd, værdier og potentiale og genoptage forbindelsen med deres indre selv i et nærende, konstruktivt og fredfyldt miljø.

Kvinder i alle aldre og med forskellig baggrund nyder godt af denne atmosfære af tillid og anerkendelse. De kan lære af andres erfaringer, styrke selvværd og selvtillid, finde indre styrke og lære at integrere åndelige principper i hverdagen.
Four Faces of Woman programmer skaber muligheder for kvinder til at værdsætte hinandens rejser og at dele essensen af spiritualitet – menneskehedens evige ansigt – hinsides traditionelle begrænsninger. De er dedikerede til at åbenbare shakti-ansigtet, kilden til guddommelig kraft i os alle.

For yderligere oplysninger om datoer og tider, kontakt nærmeste center.

Andre programmer for kvinder

Månedlige og årlige workshops og diskussionsgrupper, som afholdes under overskrifter som for eksempel Women of Spirit eller Circle of Wise Women har til hensigt at inspirere kvinder til at bringe åndelig klarhed og praksis ind i ethvert aspekt af deres liv. Der holdes ved hvert møde oplæg af en karrierekvinde om at have et åndeligt fokus i sit arbejde.

For yderligere information og datoer og tider kontakt nærmeste center.