Denmark

Brahma Baba - Grundlæggeren

Brahma Baba

Lekraj Kripilani, senere kendt som Brahma Baba, blev født i et beskedent hjem i 1876 som søn af en landsbyskolelærer. Lekraj blev opdraget i Hindu-traditionens discipliner. Han fulgte ikke i sin fars fodspor som skolelærer. I stedet trådte han ind i juvelerbranchen og tjente en stor formue på at handle med diamanter. Som forretningsmand og familiefar, far til fem børn, havde Lekraj en højt respekteret position i lokalsamfundet og var kendt for sin menneskekærlighed.

I 1936 i en alder af 60 år, da de fleste af hans kolleger planlagde at trække sig tilbage, gik Lekraj ind i den mest aktive og fascinerende fase af sit liv, hvor han blev kendt som Brahma Baba.

Brahma Baba

I begyndelsen følte han sig kaldet til at bruge mere tid på stille refleksion og ensomhed. En dag, hvor Brahma Baba var i en meditativ tilstand, følte han en varm bølge af energi, der omsluttede ham, fyldte ham med lys og åbenbarede flere kraftfulde visioner. Disse visioner fortsatte periodisk over flere måneder. De gav ham nye indsigter i den menneskelige sjæls iboende, oprindelige egenskaber, afslørede Guds gådefulde væsen og beskrev, hvordan verdenstransformationen ville forløbe. Intensiteten af de meddelelser, som visionerne bragte, var af en sådan art, at Brahma Baba følte sig tvunget til afslutte sit verdslige erhverv og hengive sig til at forstå betydningen og anvendelsen af den åbenbarede visdom. Skønt visionerne aftog, forblev deres Kilde hos ham de næste tre årtier og guidede hans transformation såvel som transformationen af dem omkring ham.

Brahma Baba


Brahma Babas arv

70 år er gået siden Brahma Baba modtog visionerne. Dengang var det svært at forestille sig , at de unge kvinder, som han havde placeret i forreste linje i organisationen, i fremtiden ville optræde internationalt sammen med politiske og religiøse ledere.
De livsstilsprincipper, som Brahma Baba underviste i, har bestået tidens prøve. De unge kvinder, som han satte i forreste række, er nu blevet forbilleder på kærlighed, fred og glæde i en verden, som i stigende grad plages af dårligt fungerende forhold, begærlighed, afhængighed, vrede og vold.

Brahma Baba - "Tower of Peace"

Brahma Baba forlod sit legeme i 1969 i en alder af 93. "The Tower of Peace", som er rejst på universitetets område i Madhuban, er en hyldest til dette almindelige menneskes uovervindelige sjæl.